Viborg Baptistkirke

 

Baptistkirken er et kristent trossamfund inden for den protestantiske tradition. Baptistkirken blev stiftet i 1609 af
de engelske prædikanter Jonn Smyth og Thomas Helwys.
De første danske baptister stiftede den første frikirke i Danmark i 1839. De var med i kampen om religionsfrihed som blev vedtaget i grundloven i 1849. Baptistkirken i Danmark blev et statsanerkendt trossamfund i 1952.

Viborg Baptistmenighed er medlem af Baptistkirken i Danmark, som er et fællesskab af ca. 55 baptistmenigheder med tilsammen ca. 5400 medlemmer. Her samarbejdes bl. a. om missionsprojekter i ind- og udland, bladvirksomhed, repræsentation over for myndigheder m.m.

Baptist Kirken har i mange år haft missionssamarbejde med baptistkirker i Burundi og Rwanda og nu også i Myanmar (Burma).

I de senere år er der kommet mange kristne flygtninge og indvandrere til Danmark. Mange er baptister fra deres hjemlande. I dag er ca. 1/5 af Baptist kirken migrantmenigheder.

 


Viborg Baptistkirke