Vadstena
 

 

24 glade pilgrimsvandrere

på tur til

Vadstena

20. - 25. august 2018

 

se billeder fra turen her

Turen til Sverige havde været planlagt længe, og det viste sig også i, at alt var veltilrettelagt. Vi følte os meget heldige med, at Kurt ville tage tørnen med at køre bussen hele vejen, hvilket han gjorde til UG. Vi boede byens meget hyggelige vandrehjem, som vi stort set havde for os selv, og hvor vi fik serveret en dejlig morgenmad, men først efter ½ times Qigong med Kate. På hele turen var vi begunstiget af et meget flot, lunt vejr.

Kl. 8 næste morgen deltog vi i Pilgrimsmessen i den smukke gamle Klosterkirke
Herefter en ca. 8 km lang byvandring som begyndte ved Vadstena Slot, oprindeligt opført af Gustav Vasa som en fæstning til at beskytte Stockholm mod fjerner fra syd så en dejlig tur langs Vättern og ud på de to odder som indrammer byen.
Om eftermiddagen besøgte vi Vadstena Pilgrimscentrum, fik kaffe med kage i haven mens pilgrimspræsten Lars Cederlöw fortalte om husets historie og dets mange aktiviteter. Vi fik en grundig rundvisning i Pilgrimscentrum og det nye retrætested Mariagården. Huset var tidligere Mariadöttrarnas kloster men ejes nu af Birgittasystrarna, som i 2016 udlejede huset til Pilgrimscentrum.
Eftermiddagen sluttede med Vesper i kirken og middag på Folkhögskolan

Næste dag begynder med et besøg i Birgittasystrarnas kloster. Besøget foregår i Gästhemmet. Her fortæller Søster Monica om livet som nonne, som det former sig for de 8 som aktuelt bor i klostret. Nonnerne kommer fra Sverige, Finland, Holland, Tyskland, Ny Zealand. Søster Monica fortæller også om Birgittaordenen og de mange grene i ordenen som gennem årene har udviklet sig i Europa
Vandretur til Birgittas Udde
odden ligger på et næs som strækker sig ud i søen Boren. Her på den yderste spids af odden lå i 1300 tallet gården Ulfåsa som blev Ulf og Birgittas hjem i henved 20 år og hvor parrets 8 børn blev født og voksede op.
Der er endnu en del ruiner fra gårdens stenbygninger.
Odden er et øde og fredfyldt sted og inden andre end pilgrimme fra VPC besøgte den dag stedet

Næste dag kommer turen til Alvastra Klosterruin. Et smukt og stemningsfuldt sted som emmer af historie. Klostret blev grundlagt i 1143 af munke fra Cistercienserordenen i Clairvaux i Frankrig og det blev et af Sveriges rigeste klostre i Middelalderen. Her døde Ulf i 1344 kort efter hjemkomsten fra hans og Birgittas pilgrimsrejse til Santiago de Compostela, han blev begravet i et opført sidekapel i klostret. Birgitta blev boende nær klostret i flere år og det var her hun modtog mange af sine åbenbaringer og her hun besluttede at grundlægge en ny klosterorden samt bygge et nyt kloster i Vadstena.
Ved reformationen blev klosterets ejendomme konfiskeret af den svenske krone, og i anden halvdel af 1500-tallet blev der hentet sten fra klosterbygningerne for at opføre Vadstena Slot og borgen på Visingsö
Fra Alvastra begynder vores pilgrimsvandring på Ellen Keys sti gennem gammel bøgeskov tæt på søen. Forfatteren byggede tidlig i 1900 tallet en villa og boede her den sidste del af sit liv. Huset var samlingsplads for den tids kendte kunstnere og forfattere.
Vandringen forsætter ad Klosterleden med flotte udsigter over Vättern i noget besværligt terræn med mange trærødder, og flere stejle op- og nedstigninger. Vandreturen slutter ved Västra Väggar, en høj stejl klippeformation med fantastisk udsigt over Vättern

Sidste vandredag besøgte vi Vissingsö, en 14 km lang og 3 km bred ø. Færgeturen fra Gränna tog en lille halv time. På øen blev enkelte i havneområdet, flere vandrede gennem den gamle egeskov.
Fra 1560 og frem til 1680 herskede greveslægten Brahe over Visingsö fra Visingborgs Slot. Herfra opbyggede Brahe-familien et imperium med jord og ejendomme i hele Midtsverige. Ruinen af slottet er nu sammen med Brahekirken i dag blandt øens store attraktioner

Hjemturen fra Vadstena forløb fint indtil bussen gik i stykker ved Tørring. Vi benyttede en del af ventetiden på en ny bus med Qigong på p-pladsen.

Denne 6 dages tur har igen vist det store sammenhold som er i Viborg Pilgrimscentrum. Accepten af, at vi kan gå alene og i fællesskab, og villigheden til at støtte og hjælpe hinanden. Og hvis der er nogen der kan hygge, så er det os fra VPC, aldrig lader vi en chance for hygge gå fra os, om det så er i måneskin i haven eller klemt inde i en fyldt og varm bus.