det myldrer med blå refleksioner
gnister af ufærdige overvejelser
røg af tankespind og døde beslutninger
der aldrig blev ført ud i livet
sådan går du længe
i larmende tavshed
i blindt fravær
havet er langt borte og søen er tømt
der lugter af knuste konkylier og tørre ben
vældigt er trykket mod tidens tand
sorgens hinde brister
du kastes tilbage i nuet
hjertet spænder af
og strømmer ud af alle porer
uden forklaring
er søen fuld af himlens ansigt
og skyggefuglen er højt over bjerget
Torsten Junge