Fra den indre vandring.

du håber på et landskab
du elsker og kender fra troens rum
men for hvert skridt du tager
er der afveje og smutveje
der slipper af sted med at dreje indad
mod det omspændte hjerte
 
det myldrer med blå refleksioner
gnister af ufærdige overvejelser
røg af tankespind og døde beslutninger
der aldrig blev ført ud i livet
 
sådan går du længe
i larmende tavshed
i blindt fravær

 
havet er langt borte og søen er tømt
der lugter af knuste konkylier og tørre ben
vældigt er trykket mod tidens tand
sorgens hinde brister
 
du kastes tilbage i nuet
hjertet spænder af
og strømmer ud af alle porer
 
uden forklaring
er søen fuld af himlens ansigt
og skyggefuglen er højt over bjerget


 

Torsten Junge