Pilgrimsvandring ved Aalum/Fussingø

 

søndag den 16. maj kl. 10:
Pilgrimsvandringen ved Aalum/Fussingø
En kort vandrerute og en lang
 

Mødested: P-pladsen ved Gl. Viborgvej 408, Aalum, 8920 Randers (p-pladsen ligger lige vest for hus nummer 408).

Dagens pilgrimsvandringer er placeret i Udskovene ved Fussingø, og foregår hovedsageligt gennem skovområder af og til med udsyn over de omliggende marker. Der er to vandreruter, hvoraf den ene er på ca. 5 km og den anden noget længere 11-12 km, og enhver er fri til at vælge, hvilken rute man ønsker at gå. Den korte vandring bliver gennemført i et besindigt tempo, som giver plads til at nyde skoven, fuglene m.v. - hvilket naturligvis også gælder den længere vandring, hvor tempoet blot er en anelse højere. 

Efter de to vandringer er der fælles samling ved shelterplads lige i nærheden af startpunktet ved p-pladsen.

På grund af corona-restriktioner vælger vi ikke at deltage i gudstjenesten i Aalum kirke forud for vandringerne.

Medbring: frokost, kaffe, vand m.v. samt fodtøj og påklædning efter årstid og vejr.

Vi ser frem til at vandre sammen - og i to mindre grupper. Vel mødt!

 


Fussingø