Pilgrimsrejse i Hildegard af Bingens fodspor
9. - 14. september 2019

  1. mandag den 9. september
    26 pilgrimme samledes ved Tinghallen i Viborg kl. 06.30 og steg ombord i en stor bus fra Unitas Rejser og satte kursen sydpå. Busturen sydpå blev forlænget en del gennem Tyskland på grund af omfattende vejarbejde og dermed kødannelse, så med nogen forsinkelse nåede vi ved 22 tiden byen Eltville ca. 20 km. fra Rüdesheim. En del af os blev indkvarteret på pension Monilka og resten kørte videre til indkvartering på klostret Tiefenthal i nærheden.
     
  2. tirsdag den 10 september
    Efter morgenmad mødes gruppen igen udenfor den katolske kirke i Etville hvor vi sang "Må din ve gå dig i møde" Herefter kører vi i vores bus til OestrickKran hvorfra vi i sommervejr på godt 20 grader starter en små 10 km vandretur langs Rhinen. En flot tur med udsyn til stor aktivitet af flodpramme på floden og modsat gamle smukke platantræer. Vi når Rüdesheim og holder pause som vi kan bruge til en lille frokost i de mange boder langs floden.
    Om eftermiddage går vi ombord i en turbåd og sejler i godt 2 timer på floden og  en guide fortæller undervejs om de mange borgruiner vi passererforbi. Mod sejlturens slutning kommer vi forbi den store klippeformation Loreley som lodret hæver sig 120 meter over Rhinen imens det fra højtaleren lyder "Ich weis nicht was soll es bedeuten"  
    Efter sejladsen hentes vi af  vores bus og kører tilbage til Rüdesheim hvor vi spiser middag  på en af byens mange restauranter
     
  3.  onsdag den 11. september
    I dag skal vi vandre på en af Hildegards pilgrimsruter til ruinerne af Benediktinerklostret Disibodenberg en strækning på omkring 8 km
    Vi kører i bussen ca. 80 km gennem et smukt landskab til byen Bad Sobernheim. De fleste benytter lejligheden til at købe ind til frokost i byens supermarked inden vandringen.
    Den let gåede tur går gennem park, åbent land en lille landsby og skov inden vi når klostret.
    Klostret ligger højt på en bjergtop med vide udsigter, det er grundlagt omkring år 640 af en irsk munk Disibod, som kom som missionær til området og han byggede det første dåbskapel på stedet
    Som otteårig blev Hildegard overgivet til Jutta af Spanheim, der boede i en eremithytte nær det benediktinske munkekloster, Disibodenberg. Efterhånden udviklede eremithytten sig til et lille nonnekloster, og da Jutta døde i 1136, blev Hildegard abbedisse for nonnerne. Dette kloster var under myndighed af abbeden over munkeklostret.
    I
    1150 grundlagde Hildegard et nyt kloster, Rupertsberg ved Bingen fordi forholdene i Disibodenberg var blevet for små på grund af stor søgning til nonneklostret  Dette krævede, at hun først skulle overvinde abbedens stærke modvilje. Hildegard var på dette tidspunkt blevet berømt og kastede med sit nærvær glans over Disibodenberg. Klostret blev totalt ødelagt under trediveårs krigen og der er nu intet at se på stedet hvor det lå.
     
  4. torsdag den 12 september
    Vi starter dagen med en rundvisning på klostret Tiefenthal af en meget engageret klosterleder
     Kører herefter i vores bus til Rüdesheim og herfra skal vi følge Hildegard ruten til Benediktiner nonneklostret St. Hildegard samt Hildegards valfartskirke i Eibingen
    Abbediet Sankt Hildegard går tilbage til det kloster, som Hildegard grundlagde i 1165 som et anneks til det store kloster på Rupertsberg ved Bingen, som hun havde grundlagt 15 år tidligere. Resten af sit liv – fra 1165 til 1179 sejlede hun to gange om ugen over Rhinen for også at lede dette kloster, der lå i landsbyen Eibingen oven for Rüdesheim. Dette kloster eksisterede helt til 1802, da det blev offer for sekulariseringen og blev nedlagt af staten. Det meste blev revet ned, men de tiloversblevne bygninger samt kirken blev i 1830 overgivet til sognemenigheden i Eibingen. Men hundrede år senere, i 1932, brændte kirken ved en storbrand. Den blev genopbygget samme sted og fungerer nu som sognekirke og Hildegards Valfartskirke. Den hellige Hildegards jordiske rester hviler her i et smukt, gyldent relikvieskrin. I årene 1904 til 1908 genrejstes hele klostret et par hundrede meter oven for det sted, hvor det oprindelige lå. I dag lever der mellem 50 og 60 søstre i dette store kloster. De lever efter samme retningslinier som Hildegard, nemlig Benedikts klosterregel, som han nedskrev omkring 529. Kl. 18 deltager vi i klostrets aftenmesse i klosterkirken.
     
  5. Fredag den 13. september
    På vores sidste vandredag i det tyske ´skal vi besøge Niederwalddenkmal beliggende højt oppe over Rüdesheim, det er muligt at tage svævebanen derop, men de fleste foretrækker at vandre ad gode stier.
    Monumentet blev rejst for at markere samlingen af Det tyske Rige efter den fransk-preussiske krig. Grundstenen blev lagt den 16. september 1871 af Tysklands Kejser Wilhelm I. Billedhugger var Johannes Schilling og arkitekt var Karl Weisbach. Det 38 meter høje monument blev afsløret den 28. september 1883.
     
  6. lørdag den 14. september
    Vi begynder vores hjemrejse kl. 9 og når Viborg ved 22 tiden
    En vellykket tur i meget flot sensommervejr.

Vil du se billeder fra turen klik her