Seværdigheder undervejs på Gudenåvandringen

Dag 1

  1. Vilholt mølle:
    repræsenterer en tidlig industrivirksomhed ved Gudenåen. Møllen er opført som træsliberi med Gudenåens strømmende vand som kraftkilde. Fra 1870’erne blev produktionen af træmasse udvidet til også at omfatte Klostermølle, og de to vandmøller blev drevet som en og samme virksomhed der fra 1930 fremstillede pap. Turbinedriften blev indstillet i 2007 – en epoke på 140 år er nu endt. I 2009 afsluttedes et omfattende genopretnings projekt med fjernelse af opstemningen og genskabelse af 1500 m å-strækning med det formål at give fisk og kanoer fri passage.
     
  2. Sukkertoppen:
    Fra Sukkertoppen er der en enestående smuk udsigt over Mossø og Klostermølle landskabet. Herfra kan du bl.a. se helt til Sankt Sørens Kirke i Gl. Rye.
    Sukkertoppen ligger 108 meter over havet og 80 meter over Mossø. Den gode udsigt er sandsynligvis årsag til, at der her har ligget et befæstet udkigspunkt med voldgrave og palisader i vikingetiden. Runestenene fra Sdr. Vissing tyder på, at Harald Blåtand har haft en vis tilknytning til stedet. Sukkertoppen har fået sit navn efter det lyse sand i undergrunden. I gamle dage, hvor får og kreaturer spiste græsset, kunne sandet på toppen lyse op i solen. Bakketoppen har derfor mindet om en slags sukkertop.
     
  3. Klostermølle:
    ved Gudenåens udløb i Mossø lå benediktinerklostret Voer Kloster. Det er grundlagt omkring 1160 som et af de første klostre i Danmark. Placeringen af Voer Kloster var ikke tilfældigt. Her var både fred og ro til klostergerningen, gode landbrugsjorder samt ikke mindst sø og å som gav færdselsmuligheder, fisk, og ikke mindst muligheder for udnyttelse af vandkraften til mølledrift. I dag ses resterne fra det nedbrudte kloster spredt på stedet som mursten i jorden. Klosteret bestod til 1552, og bygningerne blev nedrevet inden 1560. Måske var klostret dobbeltkloster med nonneklosteret Vissing Kloster der lå på den anden side af åen.
    I 1872 blev Klostermølle ombygget til træsliberi, der leverede træmasse til papirindustrien. De store slibesten ses stadig på området. I 1933 blev møllen omlagt til pap produktion, men i 1974 brændte fabrikken kun tørreladen undgik branden. Efter branden købte staten området til fritidsformål og indrettede stedet til naturcenter.
     
  4. Klosterkanalen:
    Vi følger den 1300 meter lange kanal gravet af munkene i middelalderen for at skaffe vand til deres mølle. Ved Risværket holdt man førhen vandet inde i kanalen med en barriere af ris så der kom mest muligt vand ned til møllen. I dag løber en stor del af vandet ved risværket igen ind det gamle å leje (”Den Døde Å”). Det betyder, at sø ørreder fra Mossø kan komme op forbi møllen og gyde i åen.
     
  5. Vissing Kloster:
    Mellem Gl. Vissingklostergård og Gudenåen, nedenfor Sukkertoppen blev der omkring år 1200 grundlagt et benediktiner nonnekloster. Det lå dengang på en lille halvø omgivet af sump og vand. Efter en brand blev klostret nedlagt omkring 1450 og klostergodset blev delt mellem biskoppen i Aarhus og Voer Kloster. I dag er der ingen synlige spor af klostret, men ved en mindre udgravning i 1915 blev der fundet rester af murværk fra klostret ligesom man har fundet rester af en teglovn ved det nærliggende Pindsmølle, ovnen er formodentlig blevet brugt til at brænde de teglsten som man byggede klostret og den tilhørende kirke med. Desuden har man fundet to romanske (1050-1250) grave, hvor den der vurderes at være den ældste er af kampesten imens den yngre grav er af teglsten.
     
  6. Flyveplads og flygtningelejr:
    overfor p-pladsen lå en privat flyveplads som tyskerne beslaglagde i 1940. Herfra udgik der bombetogter til Norge og det førte til at englænderne bombede og ødelagde flyvepladsen. Fra slutningen af krigen til 1948 blev her indrettet en by for op mod 12.000 tyske flygtninge. Den historie er fortalt på Møllemuseet i Gl. Rye.

Dag 2

  1. Sct. Sørens kilde:
    Omkring år 1400 år skete der mirakuløse helbredelser ved kilden, som gennem middelalderen var en af de mest besøgte hellige kilder i Jylland. Den skulle være særlig god for øjensygdomme.
    Kildegæsterne ofrede normalt til kirken som tak for hjælpen. Det gjorde, at man i senmiddelalderen kunne opføre den store korskirke på toppen af bakken i byen, en kirke, der var med til at understrege byens betydning. Pilgrimsfærdene medførte, at der udviklede sig et stort marked i Gl. Rye.
     
  2. Gl. Rye Mølle:
    er en hollandsk gallerimølle, også kaldet en hatmølle. Møllen er opført i 1872 som kornmølle, og i forbindelse med mølleriet har der senere været drevet savværk og korn- og foderstofforretning. Forretningen blev indstillet i 1984. I 1989 stiftedes Gl. Rye Møllelaug med det formål at bevare møllen for eftertiden, og i 1990 blev bygningen indrettet til museum.
    I dag fremstår møllen og savværket med deres oprindelige indretning og inventar bevaret.
    På Museet på Gl. Rye Mølle kan man også se en række andre udstillinger bl.a. om glasfremstillingen i 1500-tallet i Glarbo og træskoproduktionen, som i sin tid bragte velstand til Gl. Rye. Ligeledes vises i museet en stor samling Himmelbjerg-souvenirs af træ, og der fortælles flyvepladsen og flygtningelejren ved Salten Langsø.
     
  3. Rundtur i Emborg området:
    På sti langs Odderholm og Provstholm Hoved med meget flot udsigt over Gudenåen og Gudensøen.
    Øm kloster: Øm Klosters krønike fortæller, at der ved forårstid 1172 kom en skare munke til Øm. De tilhørte cistercienserordenen og havde påtaget sig at opbygge et nyt klostersamfund udenfor moderklostret i Vitskøl.
    Øm Kloster var et mandskloster og det blev med tiden et af de rigeste klostre i Danmark med store jordbesiddelser og ejendomme, mølledrift, hospitalsvirksomhed og meget mere.
    Øm Kloster fungerede i næsten 400 år. Efter reformationen i 1536 fortsatte klostret sin virksomhed, men der blev ikke optaget nye munke. I 1560 blev de sidste munke overført til Sorø Kloster og i 1561 beordrede kongen bygningerne nedrevet, og en stor del af de gode, store munkesten og andre brugbare materialer fra klostret blev genbrugt i udbygningen af Skanderborg Slot.
    Ladegården ved Øm Kloster blev udstykket i 4 bøndergårde, og disse dannede grundlaget for landsbyen Emborg, som efterfølgende bredte sig på det gamle klostersted.
     
  4. Ømborgen: er et katolsk lejrskole og kursuscenter
     
  5. Jesu Små Søstres kommunitet:
    Jesu Små Søstre er inspireret af Charles de Foucauld, der prøvede at skabe dialog mellem kristne og muslimer i Nordafrika i starten af det 20. århundrede. Søstrene ser det som deres opgave at skabe enhed og leve et enkelt liv i bøn og Guds nærvær sammen med dem, som lever i udkanten af samfundet. Søstrene lever af at have almindelige, manuelle job, og derudover engagerer de sig i samfundet ved at være der for mennesker, som har brug for dem. Jesu Små Søstre har været i Danmark siden 1953 og har i dag kommuniteter på Vesterbro i København, og i Ry i Jylland.
    Pilgrimme til fods og på cykel er velkomne til at besøge huskapellet med henblik på andagt og fordybelse. Grupper kun efter aftale.
    En artikel i Ry arkiv beskriver søstrenes dagligdag, du kan hente artiklen her http://ryarkiv.dk/mit/historier/personer/Jesu%20små%20søstre.pdf
     
  6. Ry Mølle:
    Ry Mølles etablering skal sandsynligvis ses i sammenhæng med klostrene ved Gudenåen og de rettigheder munkene havde over vandvejene. De første skriftlige vidnesbyrd om møllen optræder i 1500-tallet. Fra reformationen og til 1767 ejedes møllen af kongen.
    I 1829 indretter Ry Mølles nye ejere et åleværk. I 1881 blev den oprindelige melmølle nedlagt og et træsliberi indrettet.
    I 1840 blev den stilfulde empire-hovedbygning, som stadig findes, opført.
    I 1898 blev Ry Træskofabrik etableret ved møllen. Træskofabrikken lukkede 1926.
    Fra 1915 blev møllens vandkraft udnyttet til el-produktion.
    I 1936 indrettes konfektionsfabrik i den gamle mølle, men I 1994 flytter herrekonfektionen fra møllen.
    I 1997 indrettes bl.a. Ry Mølles hovedbygning til boliger.
    2008 sættes nybyggeri med lejligheder til salg på møllegrunden, en proces som stadig pågår.

Dag 3

  1. Sejltur med turistbåden fra Ry til Himmelbjerget:
    overfarten varer ca. en time, undervejs lægger båden til i landsbyen Laven.
     
  2. Sletten:
    vest for Himmelbjerget tilhører FDF, som bruger området til lejre og kurser. Området er meget varieret og har såvel gamle løvtræer som nyere bevoksninger med gran. De gamle skovrydninger på Sletten ned mod Julsø ligger nu hen som åbne græsområder. I Julsø ligger øen Møgelø som også ejes af FDF.
     
  3. Slåensø:
    Den 12 meter dybe og klarvandede Slåensø får sit vand fra kilder i de omgivende, stejle bakker. Søen er opdæmmet ved Millingbæk, hvor der tidligere lå en vandmølle og en sommerrestaurant, som brændte i 1952.
     
  4. Skovområdet Paradiset:
    med udsigt til de 4 små Paradisøer i Borresø.