Formandsberetning for året 2019

Bestyrelsen har ikke noget mandat! Vi gør i bestyrelsen det, som vi finder rigtigt – og det går jo også ganske udmærket, men vi har ikke noget mandat. Der er ikke fra generalforsamlingen givet andet mandat end det, at årsberetningen for de tidligere år er blevet godkendt – uden indvendinger. Det må betyde, at vi er på rette vej! Men bestyrelsen kunne i princippet stikke af i en eller anden retning med foreningen, og det ville ikke på nogen måde være i modstrid med medlemmernes interesser, som de kommer til udtryk på generalforsamlingen, for der bliver ikke vedtaget nogen handlingsplaner eller lignende for fremtiden.

Pyh, ha, det virker jo helt farligt – men er det ikke! Her træder nemlig det egentlige medlemsdemokrati i funktion, det demokrati, som fungerer fra dag til dag, hvor vi i bestyrelsen får stadige tilbagemeldinger på, om det, som vi sætter i værk, er i orden -og heldigvis er langt de fleste tilbagemeldinger helt positive.

Men jeg vil lade det være ledetråden i denne beretning, at vi har forskellige indsatsområder, hvor vores medlemmer med rette kan have bestemte forventninger, og lever vi så i foreningen op til disse forventninger?

Fremme og formidle viden om pilgrimsvandringer. Arbejde med pilgrimsvandringer med udgangspunkt i Viborg og byens særlige historie.

Stk. 2.

Viborg Pilgrimscentrum er stiftet i 2004, som en del af den økumeniske bevægelse i Danmark. Centret skal være et sted, hvor enhver besøgende - og søgende - skal kunne komme. Centret arbejder økumenisk, og er i åben dialog med mennesker, der har forskellige religiøse og eksistentielle opfattelser af menneskelivet.

Stk. 3.

Viborg Pilgrimscentrum opfylder sit formål ved at:

Foreningen har i sine vedtægter forpligtet sig til en stærk indsats på tre områder:

a.       Planlægge og gennemføre pilgrimsvandringer

b.      Formidle viden om pilgrimsvandring

c.       Fungere som mødested for pilgrimsinteresserede m.v..

Pilgrimsvandringer – praktisk arrangere og gennemføre pilgrimsvandringer – for forskellige målgrupper både lokalt og regionalt

Viden – fremme og formidle viden om pilgrimsvandringer (forestå arrangementer, møder og seminarer om pilgrimsvandringer og relaterede emner)

Mødested – for besøgende og søgende – økumenisk – i åben dialog med mennesker, der har forskellige religiøse og eksistentielle opfattelser af menneskelivet.

 

A.      Planlægge og gennemføre pilgrimsvandringer

I 2019 har Viborg Pilgrimscentrum stået for at arrangere og gennemføre:

9 kirke- eller klostervandringer med 174 deltagere

1 fortællevandring med 10 deltagere

2 week-end vandringer med 40 deltagere

1 uges vandring i udlandet – Bingen/Rüdesheim – med 26 deltagere

I gennemsnit én vandring om måneden – og med ganske udmærket deltagelse, hvad angår antal. En gruppe i omegnen af 20 pilgrimme er efter min overbevisning en fin gruppe i størrelse – netop den størrelse giver mulighed for at tale med alle deltagere – og gruppe- eller klikedannelse er helt unødvendig. Så jeg er tilfreds, og ønsker egentlig ikke vandringer med væsentligt flere deltagere! Disse endages-vandringer fungerer som det kit, der holder sammen på vores forening. Det er her vi mødes – jævnligt – og får mulighed for at følge med i hinandens liv og udvikling. Det er også her vi af og til møder nye pilgrimme, som så får mulighed for at finde ind i fællesskabet og blive mere varige deltagere i livet i Viborg Pilgrimscentrum.

Week-end turene giver tid og plads til et tættere samvær over længere tid, og det ser ud til, at vi nogenlunde rammer behovet med de to årlige week-end-ture. Af og til rammer vi loftet, hvor turene er fuldt booket på kort tid, hvorefter der opstår ventelister. Det er ikke ønskværdigt, men vanskeligt helt at undgå, da turene skal planlægges i meget god tid, og vi derfor er nødsaget til at fastlægge et bestemt antal mulige deltagere.

Og så lidt om vandre-rejsen til udlandet. Vi har de seneste tre år været i Assisi, Vadstena og Bingen/Rüdesheim. Alle tre rejser spændende og udviklende, men især rejsen til Vadstena vil jeg fremhæve. Det at besøge et mål, som rummer et levende og aktivt pilgrimsliv gør, at rejsen får et stærkt pilgrimsperspektiv, hvor vi kan få information, høre beretninger og leve os ind i det lokale liv, som det udfoldes omkring pilgrimscenteret. Det er et perspektiv, som jeg gerne vil arbejde på at fastholde og udbygge, og derfor glæder jeg mig meget til rejsen til Trondheim i 2020, hvor vi netop får mulighed for at bo og leve midt i pilgrimslivet i Trondheim.

B.      Formidle viden om pilgrimsvandring

Vi har ikke i foreningen sådan et tydeligt program for, hvorledes vi vil formidle viden om pilgrimsvandring. Det gælder både på indholdssiden og tillige i den praktiske udformning.

Viden om pilgrimsvandring sniger sig ind på forskellig vis i rigtig meget af det, som vi foretager os. På medlemsmøder snakker vi om tingene – hvor vi blandt andet tidligere har haft et indslag om pilgrims-litteratur – og det er også pilgrimsstof, der er på tapetet, når vi arrangerer foredrag. Dette med foredrag har tidligere i foreningens historie fyldt meget mere end det gør for tiden, og det er måske en overvejelse værd, om vi skal søge tilbage til fordums aktivitets-niveau, hvad foredrag angår.

Vi er som forening i kontakt med andre pilgrimsorganisationer i Danmark og i udlandet, og der formidles jævnligt i vores nyhedsbrev nyheder og information fra de øvrige pilgrimsorganisationer, men også her kunne der gøres mere, hvis det ønskes. Eksempelvis var der en foredragsholder til årsmødet i foreningen Danske Kultur- og Pilgrimsruter, Matti, som fortalte om en vandring fra det nordligste Norge og – hjem til Assens, hvor han bor. Et underholdende og tillige yderst informativt foredrag om 3500 kms vandring gennem den norske ødemark og med et dagligt indtag af over 6000 kilokalorier, og så tabte han sig endda 6-7 kilo på turen.

Der er også samlet en masse viden om pilgrimsvandring i vores bibliotek; der er dog ikke det store udlån af bøger, så vi har valgt ikke at supplere samlingen noget væsentligt de senere år, men måske skal det ændres.

C.      Mødested for pilgrimsinteresserede m.v.

Formuleringen i vedtægterne er egentlig: Centret skal være et sted, hvor enhver besøgende - og søgende - skal kunne komme. Centret arbejder økumenisk, og er i åben dialog med mennesker, der har forskellige religiøse og eksistentielle opfattelser af menneskelivet.
Formuleringen er væsentlig, da Viborg Pilgrimscentrum nok er et mødested, men især et mødested for enhver, der har lyst – OG enhver som ønsker en åben dialog om religiøse og eksistentielle holdninger til det at leve som menneske i denne verden.

I den ugentlige åbningstid har vi egentlig ikke mange besøgende, men i de senere år har vi hvert år i vinter-halvåret gennemført en række arrangementer ’Café Eksistens’. En 6-8 onsdag eftermiddage mødes vi et dusin pilgrimme omkring bordet i mødelokalet og udveksler tanker, følelser og holdninger til forskellige religiøse og andre livstolkninger. Det er meget givtigt og foregår i en fin, respektfuld tone. Vi kommer vidt omkring, og det er vigtigt for os at skabe en tillidsfuld atmosfære, hvor vi alle har lyst og mod til at udtrykke os.

Som spin-off fra Café Eksistens har vi nu i 2020 etableret en studiegruppe, som arbejder med Lene Højholts bog ’Vejen’, som er en slags arbejdsmodel for at dykke ned i Johannes-evangeliet og følge de første kristnes udviklingsvej. Vi er lige kommet i gang, så jeg kan ikke sige så meget om det, andet end at vi er 11-12 deltagere og vi læser Lene Højholts bog med interesse og arbejder med den efter gamle kristne mønstre – som omfatter lectio divina, en særlig arbejdsform, hvor vi læser med hjertet, og med respekt for den måde, som der igennem århundreder/årtusinder er arbejdet med tilsvarende stof i klostrene rundt om i Europa.

’Gruppen’

Ser vi på pilgrimsvandringerne, vidensdeling om pilgrimsliv, og mødestedsaktiviteterne, så tegner der sig et billede af en central gruppe af medlemmer i vores forening – vel 30-40 stykker – som jævnligt mødes og samtaler om dette og hint og vandrer sammen ude i landskabet. Vi er i foreningen dobbelt så mange medlemmer. Den store centrale gruppe lever af sammenhold og fællesskab, opbygget over mange vandringer og over lang tid – og er altid parat til at indsluse nye ’medlemmer’.

Skal vi gøre noget for ’de andre’, dem som vi sjældent eller aldrig ser? De er medlemmer og støtter herved foreningen, og det er vi glade for, men spørgsmålet er, om vi skal gøre en særlig indsats for at få dem i tale, måske arrangere noget, der kunne interessere denne gruppe?

Historiegruppen

Historiegruppen har været igennem en fase, hvor vi har været nødsaget til at tage en god debat om, hvorledes vi bedst formidler foreningens historie. Det har haft til følge, at vi i første omgang ikke vil udgive af en bog, men derimod arbejde med en digital løsning – et kollektivt historieskrivnings projekt. Det vil vi løfte mere af sløret for, når vi kommer til fejringen af foreningens 15-års fødselsdag til maj 2020.

Vedtægtsændringer

Lidt senere på mødet vil vi bede generalforsamlingen tage stilling til en række forslag til ændringer af foreningens vedtægter. Der er alene tale om redaktionelle ændringer af enkelte småting, som vi må kigge på undervejs. Ulla og jeg har gennemlæst vedtægterne og fundet disse steder, hvor det kunne være ønskeligt med en korrektion. Dertil er så enkelte steder, hvor der i vedtægten er anført nogle hensigter, som ikke længere er aktuelle for foreningen. De kan måske give anledning til lidt debat, men jeg regner med at vi tager tingene paragraf for paragraf, så de kan belyses til alles tilfredshed.

Fremtiden

Jeg ynder i disse beretninger at ytre mig lidt om fremtiden. Hvad leger vi med af ideer til nye aktiviteter, hvad er vi p.t. inspireret af.  Jeg tænker, at vi er nået til et punkt i foreningens udvikling, hvor det vil være fint at se på de aktuelle pilgrimsvandringer m.m.m. og lade dem fungere et års tid eller to uden de helt store ændringer. Så må vi se til den tid, om der er brug for nye initiativer eller tilretninger. Der er en bevægelse i pilgrimsmiljøet nationalt, som indebærer en form for pilgrimstræf på tværs af kirker og foreninger  - træf som planlægges at finde sted hvert andet år og foregå på Emmaus kursuscenteret i Haslev. Det vil jeg gerne opfordre flere til at deltage i, når vi når derhen. Vi skal nok fra foreningens side informere om træffet i god tid.

Takken

Nået hertil på året føler jeg et stort behov for at sige tak! Og når jeg nu begynder at nævne nogen, som fortjener en særlig tak, så er det også med den lille angst i baghovedet, at så vil jeg uvægerligt komme til at glemme nogen – det beder jeg på forhånd om undskyldning for.

Foreningens bestyrelse: Bente og Ole, Vitta, Karen, Ulla – og Marianne. Tusind tak for et godt år!!! I er nogle seje og vedholdende mennesker – med masser af energi og gå-på-mod. Rigtigt pilgrimsagtigt!

Jeg nævner Marianne sidst, fordi hun har valgt at trække sig fra bestyrelsen efter sin to-årige periode. Jeg vil sige dig en særlig tak for din indsats, for dine tanker, overvejelser og ideer, som har været med til at præge arbejdet i bestyrelsen, og dermed i hele foreningen.

Gruppen af ’passere’, altså de pilgrimme, som holder vores lokaler åbne hver onsdag året rundt  - fortjener også stor tak – ligesom passerne af Herberget i Hald, som hvert år bruger en eller to sommer-uger på at passe herberget og servicere pilgrimmene der.

Også en særlig tak til Karen, som troligt år efter år påtager sig ganske omfattende arbejdsopgaver for foreningen; hjemmeside, økonomi, medlemskartotek, intern og ekstern kommunikation, vandreleder og sikkert mere, som jeg har glemt.

Hvilket fører mig til den afsluttende kommentar i årsberetningen: Vi har en enestående forening her i Viborg Pilgrimscentrum. Nu har jeg igennem nogen tid kigger i foreningens historie, og her tegner sig billedet af nogle stærke, ihærdige og engagerede ildsjæle, og det er både på formandsposten og blandt de ’menige’ medlemmer. Utroligt, at foreningen har ikke blot overlevet, men levet, skabt et liv, som er så positivt, kreativt og rummeligt. En stor tak til jer alle!!